”Kvinder er særlig udsatte for smerte, fordi de bærer rundt på ekstra vægt hver dag, tasker, indkøbsposer og børn,” siger Heidi Prather, D.O., chef for afdeling for fysisk medicin og rehabilitering på Washington University School of Medicine i St. Louis.

Mange af os har desuden taget på i vægt og har ikke længere tid til at motionere, hvilket svækker vores rygmuskler. Er det mærkeligt, at næsten fem millioner kvinder hvert år søger læge for lændesmerter?

Heldigvis er det lettere at gøre op med rygsmerter, end du måske tror. Brug denne guide til at sætte fingeren på det, der forårsager smerten, så du får den rette behandling hurtigt og forebygger fremtidige problemer.

Problem 1: Muskelspændinger

Muskelspændinger er faktisk små forvridninger og træk i muskelfibre. De er også en hovedårsag til rygsmerter.

Sådan føles det: En stivhed eller ømhed, som bliver værre, når man bevæger sig (også små bevægelser som at bøje sig ned for at samle noget op).

Årsag: Gentagne eller bratte bevægelser – eller bare det at sidde. ”Kvinder, som sidder sammenbøjet i timevis, anspænder deres ryg,” siger Jeffrey Goldstein, M.D., chef for rygafdelingen i New York University Langone Medical Center.

”Hvis de heller ikke får regelmæssig motion, mister de styrke i ryggen og de muskler, som hjælper til at støtte deres rygrad. Så når de øger deres aktivitetsniveau, kan de forstrække en eller flere rygmuskler.”

Slip af med smerten ved at lægge is på forstrækningen i 15 minutter hver time i alle vågne timer i det første døgn. (Varme vil kun forværre betændelsen).

Hver anden time (mindst): ”Stræk ud og bevæg dig med forsigtighed,” siger Jennifer Solomon, M.D., som er læge på Hospital for Special Surgery i New York City. ”Hvis du ligger ned, kan musklerne spændes endnu mere”, dvs. de kramper.

Hver fjerde eller hver sjette time: Prøv et håndkøbsmiddel mod betændelse, fx Ibuprofen – følg vejledningen.

Efter 48 timer: Hvis smerten ikke aftager, så ring til din egen læge, så alvorligere problemer kan udelukkes.

Problem 2: Diskusprolaps eller bøjede diske

Når diskene i din rygrad begynder at degenerere  med alderen, som de normalt gør, kan de bøje eller briste, hvilket sommetider sammenpresser nerverne rundt om dem.

Sådan føles det: Måske mærker du det slet ikke. ”Diskusprolaps giver ikke altid symptomer,” forklarer Prather. Men hvis en del af disken stikker ud i rygmarvskanalen, nær eller op ad en nerve, kan det medføre rygsmerter, som også kan stråle ud i benet.

Årsag: Almindeligt slid på kroppen. “Kvinder fortæller måske om milde rygsmerter, når de er i tyverne og tredverne, men når de bliver ældre, degenerer diskene yderligere, og de kan opleve mere vedvarende ubehag,” siger

 Jessica Shellock, M.D., ortopædisk rygkirurg ved Texas Back Institute .

I de fleste tilfælde aftager smerten efter 8-12 uger efter behandling med OTC eller midler mod betændelse på recept samt fysisk terapi. Hvis smerten er svær, kan en indsprøjtning med binyrebarkhormon, der reducerer opsvulmningen rundt om nerven, hjælpe.

Pas på læger, som siger, at den første og eneste løsning er at lægge sig under kniven.

”Mindre end 10 procent af mine patienter har brug for kirurgi,” siger Raj Rao, M.D, fra afdeling for ortopædisk kirurgi ved Medical College of Wisconsin.

Problem 3: Almindelig aldring

Du ved allerede, at diskene kan tørre ud, og at du er mere udsat for muskelforstrækninger, når du bliver ældre. Desuden, siger Rao, vil du måske opleve tegn på knogleskørhed. Det sker, når beskyttende brusk og led i din rygsøjle bliver slidt med alderen, så knoglerne maler mod hinanden.

Tit er facetleddene påvirkede – det er de krogformede strukturer på bagsiden af ​​rygsøjlen.

Det kan føre til, at knoglen buler ud og lægger pres på de omgivende nerver.

Sådan føles det: Knogleskørhed i rygmarvssøjlen forårsager alvorlig stivhed ledsaget af smerte i lænden, som kan strække sig ned i bagen og lårene, måske endda i skuldrene og halsen, især når man står op om morgenen, eller når man bøjer sig bagover.

Det er meget vigtigt at gøre øvelser, som styrker rygmuskulaturen, og at være aktiv og fleksibel for at give rygraden så meget støtte som muligt.

Hvis du burde tabe dig fem kilo, så prøv at gøre det nu: “Ekstra vægt lægger ekstra pres på udslidt diske og sammenføjninger,” siger Shellock.

Måske har du også brug for fysioterapi, medicinering, og i sjældne tilfælde operation for at afhjælpe problematiske diske. Hvis du har smerter som følge af åreforkalkning, kan en indsprøjtning med bedøvende middel og betændelseshæmmende middel med afhjælpe smerten.

Så frygteligt det end lyder, er det ikke kun en myte. Selvom det er sjældent, er der eksempler på, at folk skader deres egne øjne alvorligt eller endda fjerner dem.

Dr. Matthew Michael Large fra University of New South Wales i Sydney, Australien, og hans kolleger har analyseret journaler om denne adfærd. De har udgivet flere avisartikler om emnet. Den seneste artikel er i The British Journal of Ophthalmology.

På grundlag af mere end 50 rapporter om selvskade på øjnene fra de sidste 50 år konkluderer forskerne, at der ikke nødvendigvis er tale om et såkaldt ødipalt fænomen; folk skader generelt ikke sig selv på grund af skyldfølelser i forbindelse med incest. I stedet for er det et symptom på ubehandlet psykose, skriver Large og kollegerne.

Forfatterne bemærkede i en undersøgelse fra 2008, at øjnene ikke skades rituelt i nogen kultur; det er faktisk den eneste del af kroppen, dette kan siges om.

De analyserede 89 offentliggjorte tilfælde af alvorlig selvpåførte øjenskader hos patienter med en grad af psykotisk sygdom. Patienterne fjernede oftere et øje, end de gennemborede det eller påførte det andre orbitale skader. ”Tre patienter blindede sig selv med luftbøsser, og tre patienter fik øjenskader som følge af forsøg på at dolke deres hjerne med en kuglepen eller blyant,” skriver forfatterne.

Mange patienter forsøgte også – eller gennemførte – andre voldelige handlinger: To havde tidligere begået manddrab, og der var flere rapporter om alvorlige overfald. Nogle havde også prøvet andre former for selvskade: at dolke sig selv i halsen, forsøge at amputere deres hænder, bide deres egen tunge af. To patienter forsøgte at amputere deres egen penis, og en kastrerede sig selv.

Forskerne citerer et studie fra 1984 i tidsskriftet Survey of Ophthalmology. Her har de set på 33 rapporter, halvdelen af dem om unge kvinder, totredjedele havde religiøse vildfarelser, og seks citerede alle de same Bibelpassage fra Matthæus-evangeliet:

”Og hvis dit højre øje fornærmer dig, så riv det ud, og kast det fra dig: for det er bedre for dig, at et af dine lemmer dør, end at hele dit legeme bliver kastet i helvede.”

I 94 % af de 89 tilfælde havde patinenter psykotiske symptomer med forbindelse til øjet – for eksempel, at øjet var ondt eller havde farlige kræfter. Nogle troede, at for at redde sig selv eller andre måtte de ofre et normalt øje. I 76 tilfælde var der en diagnose relateret til skizofreni.

“Ingen af patienterne skadede deres øjne af årsager, der havde nogen sammenhæng med historien om Ødipus,” skriver forskerne.

For det meste skadede patienterne sig selv, før de fik behandling. Og er var ikke kun tale om kristne af europæisk afstamning som i visse andre undersøgelser. Kinesiske, japanske, jødiske og muslimske patienter har også skadet deres egne øjne, skriver Large og hans kolleger.

Ved øjenbeskadigelser af denne type er tale om en medicinsk og psykiatrisk nødsituation, skriver de. Patienterne bør altid konsultere en øjenkirurg straks, og de skal have antibiotika og binyrebarkhormon. En læge skal vurdere, hvordan synet er på det andet øje, hvis der kun er fjernet et øje.

”Selv om vi tøver med at anbefale tvangsforanstaltninger til patienter, kan 1 til 1-sygepleje og fingerløse vanter og armremme være den eneste måde at forhindre beslutsomme og hallucinerede patienter i at blinde sig selv, indtil den antipsykotiske behandling gør sin virkning”, skriver Large og kolleger. ”Elektrochok har også været beskrevet som en nyttig behandling.”

Øjenskader adskiller sig fra andre typer af selvskade, som ikke nødvendigvis har rod i psykose, siger etnograferne Peter og Patti Adler, forfattere til “The Tender Cut: Inside the World of Self-Injury.”

Det at skære i sig selv og skade sig selv på lignende vis er ofte motiveret af følelsesmæssige problemer, og det at skade sig selv bliver betragtet som en måde at berolige eller straffe sig selv eller udtrykke dårlige følelser. Teenagere og voksne, som oplever disse følelser, kan også involvere sig i selvskadende adfærd, ligeså vel som uheldigt stillede befolkningsgrupper.

“Personer med alvorlige psykiske problemer kan skade sig selv, men i øjeblikket er der mange, mange flere, der skader sig selv, fordi deres liv er svært, og de ved ikke, hvordan de ellers skal håndtere det,” siger Adler og Adler i en e-mail til CNN.

Men øjenbeskadigelser er tegn på mere alvorlige psykiske problemer, siger eksperterne. ”Selvom disse problemer ved første øjekast virker beslægtede, ligner de sandsynligvis ikke hinanden så meget,” siger Adler og Adler.

Den tredjedel af gruppen, der tog flest sovepiller, havde en 5,3 gange større risiko for at dø. De havde også en 35 % større risiko for kræft, viser undersøgelsen.

“Vi er ikke sikre. Men det ser ud til, at sovepiller kan være lige så farlige som cigaretrygning. Det ser ud til, at det er langt farligere at tage disse piller end at behandle søvnløshed med andre metoder,” siger forskningsleder Daniel F. Kripke, MD til WebMD.

De sovepiller, der er tale om her, hører til gruppen af hypnotika og kan købes hos din apoteker. Gruppen omfatter nyere stoffer, herunder zolpidem (det bedst kendte mærke er Ambien) samt ældre stoffer, herunder temazepam (det bedst kendte mærke er Restoril).

Sovepiller i gruppen af hypnotika får faktisk en person til at falde i søvn. Det adskiller dem fra andre søvnfremmende midler såsom melatonin, som fremmer søvn ved at få personen til at slappe af. Andre sovemidler, som Kripke og hans kolleger beskriver som hørende til gruppen af hypnotika, omfatter eszopiclone (Lunesta), zaleplon (Sonata), triazolam (Halcion), flurazepam (Dalmane), barbiturater og ældre antihistaminer såsom diphenhydramine.

Kripke, som er pensioneret professor i psykiatri ved University of California i San Diego, begyndte at se nærmere på en forbindelse mellem sovepiller og risikoen for at dø i 1975. Siden dengang har han og andre publiceret 18 videnskabelige studier, der viser en forbindelse.

I det seneste studie analyserede Kripkes hold data fra sundhedsvæsenet i Pennsylvania i perioden 2002-2007.

Forskerne indhentede lægejournaler fra 10,529 personer, som fik ordineret sovepiller fra gruppen af hypnotika, samt journaler fra en gruppe, der aldrig havde fået ordineret sovepiller.

Over en periode på 2,5 periode var dødsraten for de personer, der ikke tog sovepiller, 1,2 procent. Men den var 6,1 procent for personer, der havde recept på sovepiller. Selv de, der kun havde recept på 18 sovepiller om året – eller endnu færre – havde en 3,6 gange større dødsrisiko.

På baggrund af disse resultater estimerer Kripke og kolleger, at sovepiller har forbindelse til 320,000 -507,000 dødsfald i USA hvert år.

”Vi mener, at disse sovepiller er meget farlige. Vi tror, de forårsager dødsfald. Vi tror, de er skyld i cancer,” siger Kripke. ”Det er muligt – men ikke bevist – at en reduktion i disse piller vil sænke den amerikanske dødsrate.”

De fleste personer i Kripkes undersøgelse tog Ambien eller Restoril. Sanofi-Aventis, som producerer, the Ambien, indvender, at Kripkes undersøgelse har en række mangler.

“Ambien er blevet brugt i mere end 17 år og er receptpligtigt sikkert og effektivt præparat, når det tages, som etikken angiver,” udtaler repræsentanter fra Sanofi til WebMD.

”Ambien skal ordineres i streng overensstemmelse med etiketten, og patienter skal tage deres medicin efter anvisningen. Ambiens etiket advarer specifikt mod at køre og indtage alkohol sammen med Ambien.”

Et nyt videnskabeligt studie viser, at mennesker, som mangler omega 3-fedtsyre, med større sandsynlighed vil opleve, at hjernen ældes hurtigt.

“Folk med et lavere niveau af omega 3-fedtsyre havde en mindre hjernevolumen svarende til en to år ældre hjerne, siger dr. Zaldy S. Tan, medlem af UCLA Easton Center for Alzheimer’s Disease Research i den neurologiske afdeling.

Resultaterne offentliggøres i den trykte udgave af Neurology.

Tan og hans kolleger sammenlignede indholdet af to næringsstoffer i omega 3-fedtsyrer med MRI hjernescanninger og kognitive test. De fandt ud af, at den fjerdedel af forsøgspersonerne, der havde det lavede niveau af disse næringsstoffer i blodet, scorede dårligst i mentale test af problemløsning, multitasking og abstrakt tænkning.

Tan sagde, at MRI-billederne viste, at de, der havde lavere niveau af omega 3-fedtsyrer, også med større sandsynlighed havde små, men betydningsfulde strukturelle hjerneforandringer.

MRI-scanningerne viste, at der i flere tilfælde end ellers var små læsioner i hjernen, hvilket øger risikoen for død, slagtilfælde og demens hos de personer, der har et lavt indhold af omega 3-fedtsyre i blodet.

Forskerne påpeger, at resultaterne stemmer overens med tegn på skade i det indviklede netværk af blodårer i hjernen. En trededel af hjernens vægt udgøres af blodkar.

Tans hold undersøgte 1575 personer med en gennemsnitsalder på 67, som alle var fri for demens.

Forskerne undersøgte risikoforhold såsom alder, rygning, køn, body mass index, fysisk aktivitetsniveau og APOE, det gen, der forbindes med en risiko for demens.

Tan udtalte, at næste skridt i processen er at følge disse personer for at se, om de risikofaktorer, man observerede, giver sig udslag i en højere risiko for forringede kognitive evner.

Fede fisk som fx laks er en kilde til de næringsstoffer, der findes i omega 3-fedtsyrer. Tan og hans kolleger så på omega 3-fedtsyrerne EPA og DHA.

Grøntsags- og rapsolie, sojabønner, hørfrø, valnødder og grøntsager såsom spinat, grønkål og grøn salat er også en kilde til omega 3-fedtsyrer. Disse fødevarer indeholder alfalinolsyre (ALA), som kroppen delvist omsætter til EPA og DHA.

Begge typer menes at være gavnlige.

Den typiske amerikanske kost indeholder ikke nok af nogen af de to omega 3-fedtsyrer. Choose My Plate, regeringens kostvejledning, anbefaler fisk eller skaldyr to gange om ugen.

”Det er et vigtigt resultat, der bekræfter, at man skal tage omega 3-fedtsyrer for at styrke hjernens sundhed og øge dens vægt,” siger dr. Majid Fotuhi, som er formand for Neurology Institute for Brain Health and Fitness og assisterende professor i neurologi ved Johns Hopkins University School of Medicine.

Fotuhi anbefaler sine patienter at få 1,000 mg DHA om dagen. Dette næringsstof øger hjernens blodgennemstrømning, reducerer betændelsestilstande i hjernen, hjertet og andre steder, og reducerer den giftige ophobning af amyloid i hjernen.

DHA har yderligere den fordel, at det forbedrer humøret og reducerer symptomer på depression. De eneste personer, der bør undgå DHA, er patienter, der får blodfortyndende medicin som fx Cumadin, tilføjede han.

Neurology udkommer hver uge og er American Academy of Neurologys officielle tidsskrift.

Tom Holloway, 57 år, fra Niceville i Florida, er i behandling på et lokalt behandlingscenter for brandsår. Holloway røg på e-cigaretten, da den eksploderede, slog tænder ud, forbrændte hans mund og rev en del af tungen med sig.

En af Holloways naboer talte med WCTI. Han sagde, at eksplosionen lød, som om et kanonslag var eksploderet inde i huset.

Leder Butch Parker fra North Bay Fire District beskrev uheldet på lignende vis. Han forklarede, at eksplosionen var lige så voldsom, som hvis Holloway havde haft en “flaskeraket i sin mund,” rapporterede ABC News.

Parker sagde også, at den mest sandsynlige grund til eksplosionen var et defekt batteri i e-cigaretten.

Det står endnu ikke klart, hvilket mærke e-cigaretten var, men Parker sagde, at batteriet så ud til at være et genopladeligt lithium-batteri, fordi der var en genopladningstation i det rum, hvor eksplosionen skete.

Holloway var holdt op med at ryge rigtige cigaretter for to år siden og havde brugt e-cigaretten som del af afvænningsprocessen.

Parker fortæller, at eksplosionen, ud over at slå tænder ud og rive en del af tungen af Holloway, også satte ild til lokalet.

Elektroniske cigaretter er populære hos mange, fordi de giver illusionen om at ryge, den fysiske følelse af at ryge, ligesom de smager og ser ud som en cigaret.

Nogle frygter, at brugen af e-cigaretter faktisk vil forøge faren for, at unge i det lange løb begynder at ryge rigtige cigaretter, dvs. de bliver en port til rygning for de unge.

For første gang i mere end 45 år er drab ikke på top 15 over dødsårsager.

Top 15-listen omfatter hjertesygdom, kræft, kroniske åndedrætsproblemer, slagtilfælde, ulykker og diabetes.

Men hvad med de personer, som har nået en høj alder og dør fredeligt (håber vi) i deres senge?

Hvor står ”alderdom” på listen over dødsårsagen?

I myndighedernes vejledning om, hvordan man udfylder dødscertifikater, står der, at ”alderdom” ikke kan angives som dødsårsag: ”Begreber som ældning, svagelighed og høj alder har ikke stor værdi for forskning i befolkningens sundhed og medicinsk forskning.”

I stedet bliver læger opfordret til at nedskrive den umiddelbare dødsårsag og de forhold, der ledte frem til dødsfaldet (fx akut nyresvigt som konsekvens af diabetes).

En anden frase, død af ”naturlige årsager,” betyder, at personen døde enten efter en sygdomsproces eller på grund af det normale slid på kroppen. Men ordlyden bruges kun under bestemte omstændigheder, når en læge har grund til at frygte, at døden skyldes noget andet – fx en ulykke, selvmord eller mord. I disse tilfælde videresendes sagen til en retsmediciner eller ligsynsmand (alt efter retskendelsen) for at afgøre, hvad døden skyldes.

Nogle mener, at alderdom som dødsårsag bør være en mulighed i dødscertifikater igen. En artikel fra 2010 i påpegede, at det tit er svært at afgøre, hvilken kronisk sygdomstilstand der var den afgørende dødsfaktor, da patienter sandsynligvis har haft flere i kombination.

Ifølge CDC har 88 procent voksne over 65 år en kronisk sygdomstilstand, og 50 procent har mindst to. De mest almindelige er forhøjet blodtryk, hjertesygdom, gigt, øjenproblemer og diabetes.

Men i hvilken alder er man ”gammel?” Vi lever længere end nogensinde før. Den gennemsnitlige amerikanske livslængde er 78,7 år. Måske som resultat af det, er det forskelligt, hvad folk betragter som et ”gammelt” menneske. En undersøgelse udført af Marist Institute for Public Opinion på vegne af Home Instead Senior Care viste for nylig, at personer mellem 18 og 30 år mener, at alderdommen starter ved 62 år, mens generation X mener, det starter ved 71 år, og ”greatest generation” (personer født under anden verdenskrig) mener, den starter, når man er 81 år.

”Hvis nogen er over 100, ville jeg ikke klage, hvis alderdom blev anført som dødsårsagen,” sagde Robert N. Anderson, NCHS’ chef for dødsstatistikker, til Post i 2010.

”Men jeg ville bestemt ikke bryde mig om at se ”alderdom” anført som dødsårsag for en person, der var 75. Selv hvis personen var 85, ville det være lige på grænsen.”

Men der er et dyr, som virkelig aldrig dør af alderdom – skildpadden. I modsætning til andre arter forringes skildpaddens indre organer ikke med tiden, hvilket betyder, at de kan leve næsten evigt, dvs. til de dør af sygdom eller ulykke.

Her er nogle eksempler: En skildpadde (en skildpaddeart) kaldet Harriet, som menes at være opdaget af Charles Darwin på Galapagosøerne, blev 176 år gammel. Ifølge Guinness Book of World Records døde en 188 år gammel skildpadde kaldet Tui Malila, som havde været ejet af Tongas kongefamilie siden 1770’erne, i 1965.

Undersøgelsen omfatter næsten 4000 taiwanesiske  mænd med potensproblemer, og den antyder en forbindelse mellem eksem og impotens.

Forskerne foreslår, at læger ”er mere opmærksomme på klager over sexlivet” fra mænd med eksem – i medicinalsproget kendt som atopisk dermatitis.

Men en allergiekspert, som ikke har haft med forskningen at gøre, siger, at selvom resultaterne er ”interessante,” er der for mange begrænser, til at man kan sige, om eksem faktisk øger risikoen for impotens.

”Der er brug for flere undersøgelser, hvis det skal bekræftes, at atopisk dermatitis alene kan være en årsag til erektil dysfunktion, ” siger dr. Donald Leung, der er allergi- og immunologiekspert i National Jewish Health I Denver, til Reuters per e-mail.

Det er velkendt, at visse kroniske sygdomme, fx hjertesygdomme og diabetes, medfører forhøjet risiko for impotens. Det menes at skyldes en dysfunktion i blodårer og nerver.

Tidligere studier har vist, at mænd med visse betændelsestilstande I huden, fx psoriasis, har større risiko for impotens end andre mænd.

I det nye studie undersøgte dr. Shiu-Dong Chung og kolleger ved Taipei Medical University undersøge, om der kunne være forbindelse mellem eksem og impotens.

Forskerne gennemså forsikringsdata på 3997 mænd med nyligt diagnosticeret impotens og sammenlignede dem med næsten 20 000 mænd på samme alder, der ikke havde en beskrevet historie med impotens.

Chungs hold fandt frem til, at næsten 11 procent af de mænd, der havde impotens, havde haft eksem, før de fik diagnosen impotens. Til sammenligning havde under syv procent af de mænd, der ikke var impotente, en historie med eksem.

Da forskerne vejede dette op mod andre faktorer – herunder helbredsproblemer som diabetes og hjertesygdom – fandt de frem til, at impotente mænd havde en 60 procent større sandsynlighed end mænd uden seksuelle problemer for at have en medicinsk historie med eksem.

Resultaterne beskrives i The Journal of Sexual Medicine.

Det er uvist, hvad de præcis betyder. Spørgsmålet er, hvorfor der skulle være en forbindelse mellem sygdomme som psoriasis eller eksem og impotens. Ifølge Chungs team er det muligt, at den betændelse, der er årsag til sygdommene – og som ikke kun påvirker huden, men sommetider også blodkarrene – er skyld i problemet.

Men studiet har en række begrænsninger, har Leung påpeget.

En af dem er, at det bygger på erstatningskrav med påstande, som måske ikke er helt korrekte. Og det er ikke klar, om mændene havde eksem, da de fik diagnosen impotens, eller først nogle år senere, forklarer Leung.

Forskerne anerkender, at de ikke havde nogen viden om mændenes livsstil eller familiære historie. Nogle af disse faktorer kunne måske forklare forbindelsen mellem impotens og eksem.

Leung bemærkede også, at enhver kronisk sygdomstilstand potentielt kan skabe “følelsesmæssig stress” for et par.

”Yderligere forskning anbefales,” skriver Chungs hold, ”både for at genskabe de resultater, vi ser her, og for at klarlægge mekanismerne bag dem.”

Men forskerne foreslår, at lægerne spørger mænd med eksem, om hvordan de fungerer seksuelt, som del af ”rutinemæssig holistisk omsorg.”

Leung kommer til en lignende konklusion. ”Det er i hvert fald fornuftigt at konkludere på baggrund af dette studie, at man skal være opmærksom på patienter atopisk dermatitis, der klager over erektil dysfunktion,” siger han.

Ingen af de forskere, der arbejder med emnet, angiver at have økonomiske interesser involveret.

Syv timers søvn hver nat er nok for de fleste ældre teenagere, viser forskning.

Hvis din teenagers manglende søvn holder dig vågen om natten, burde nye forskningsresultater berolige dig.

Nationale retningslinjer anbefaler mindst otte timers slumretid hver nat for unge mennesker. Men det er et urealistisk mål for halvvoksne, som overbebyrdes af hjemmearbejde, ekstraaktiviteter til cv’et og deltidsjob, eller som bare har behov for at blive sent oppe for at sende SMS’er til venner eller update Facebook, mener eksperter.

Faktisk klarer 16-årige sig bedst med syv timers søvn hver nat, hvis man kan stole på test af ydeevne, viser overraskende nye forskningsresultater.

Økonomerne Eric Eide og Mark Showalter fra Brigham Young University – som begge også er fædre – brugte en nationalt repræsentativ stikprøve på 1724 studerende, idet de sammenlignede børns og teenageres resultater i standardtest med det antal timer, de fortalte, at de havde sovet.

For ældre teenageres vedkommende var syv timers søvn hver nat rigeligt. 12-årige klarede sig bedst med otte timers søvn, mens 10-årige klarede sig bedst med cirka ni timers søvn. Rapporten kan læses i Eastern Economics Journal.

“Hvis dine børn ikke får ni timers søvn, bør du måske ikke bekymre dig så meget,” siger Showalter, medmindre de regelmæssigt får betydeligt mindre søvn. ”Der er bestemt videnskabeligt belæg for, at ekstrem søvnmangel eller det at sove alt for meget har alvorlige konsekvenser for helbredet,” siger han.

Showalter mener, at de nuværende anbefalinger er baseret på halvvoksne børn fra halvfjerdserne. Teenagerne blev bragt ind i et laboratorium i nogle dage hvert år i tre år, og de fik at vide, at de kunne sove, så længe de ville. Alle forældre til teenagere ved, hvor meget de gerne vil sove, og at det let kan tænkes at være meget mere, end de har brug for at sove.

“Vi kunne ikke finde mange empiriske data, der bakker de generelle anbefalinger op,” siger Showalter, idet han er enig med en rapport, der blev trykt i sidste uge i tidsskriftet Pediatrics. Den rapport var foretaget af australske forskere og konkluderede, at ”ligegyldigt hvor meget søvn børn får, har man altid ment, at de havde brug for mere.”

Hvad med den forskning, der antyder, at studerende er mere vågne i de første skoletimer, hvis skoledagen starter senere?

Det har mere at gøre med, hvor tidligt teenagerne skal ud af sengen, end hvor meget søvn de har fået, mener Showalter.

De har påvist, hvordan et protein i immunsystemet var påvirket af kemiske forandringer i kroppen i dagens løb.

Resultaterne, som blev trykt i avisen Immunity, viste, at det tidspunkt, hvor man blev smittet med en virus, afgjorde, hvor alvorligt den udviklede sig.

Eksperter sagde, at stoffer sandsynligvis vil drage fordel af det indre ur i nær fremtid.

Planter, dyr, selv bakterier har en døgnrytme på 24 timer. Jetlag opstår, når kroppen kommer ud af harmoni med sine omgivelser efter at have overskredet tidszoner.

Det har længe været kendt, at der var variationer i immunsystemet i dagens løb. Forskere undersøger det nu i detaljer.

Immunsystemet må opdage en infektion, før det kan bekæmpe den.

Forskere på Yale University School of Medicine undersøge et af de proteiner, der var involveret i denne proces, toll-like receptor nine (TLR9), som kan skelne mellem DNA fra bakterier og virusser.

I eksperimenter med mus har forskerne påvist, at den mængde TLR9, der blev produceret, og den måde, det virkede, var kontrolleret af det indre ur og ændrede sig i dagens løb.

Når man vaccinerede mus, mens deres TLR9-aktivitet var i top, forbedrede det immunforsvaret, sagde forskerne.

De sagde, at personer med blodforgiftning er i større risiko for at dø mellem kl. 2 nat og 6 morgen.

Test af mus viste, at alvoren af blodforgiftningen afhang af, hvornår på dagen infektionen startede, og hvordan det faldt sammen med ændringer i TLR9-niveauet.

Professor Erol Fikrig, som ledte studierne ved Yale University, sagde, at de havde fundet et direkte molekulært link mellem døgnrytmen og immunsystemet, som ”kunne have vigtige implikationer for forebyggelse og behandling af sygdom.”

”Det ser ud til, at forstyrrelser i døgnrytmen påvirker vores modtagelighed over for patogener.”

Dr Akhilesh Reddy, som forsker i døgnrytmer på University of Cambridge, sagde, at det var velkendt, at “timing havde indflydelse på immunsystemet”, men at dette var “en af de første undersøgelser af årsagen.”

Implikationerne for sundhedsvæsenet kan være, at medicin gives på et bestemt tidspunkt for at virke mere effektivt, eller at medicin kan fremstilles, som faktisk tilskynder det indre ur til at ”stille sig frem” til immunsystemets mest aktive fase.

Dr. Reddy sagde, at medicininalvirksomheder alle var ved at indstille sig på det, og at ”de nu undersøgte medicin på forskellige tidspunkter på dagen.”

Han forestillede sig, at det indre ur kunne få indflydelse på sundhedsvæsnet ”inden for ti år.”

Store mængder arsenik øger risikoen for kræft, kroniske sygdomme og udviklingsforstyrrelser – og det er endda kun nogle af de risici, arsenikken forbindes med. Det viser sig, at mange typer mad, herunder babymad, indeholder for store mængder arsenik, og det er alarmerende nyt.

Økologisk brun rissirup bruges tit i stedet for majssirup, der indeholder store mængder fruktose. Det betragtes derfor som et sundere alternativ.

Majssiruppen med dens høje indhold af fruktose forbindes da også med mange helbredsproblemer, især i forbindelse med fedme og diabetes. Men nu står det altså klart, at brun rissirup, der ellers betragtes som mere naturlig, også har sin pris for helbredet.

Et studie på Darthmouth University har vist, at nogle babymadsprodukter og visse økologiske produkter, fx økologiske cerealbars sødet med sirup, indeholder uacceptable mængder arsenik. En af de typer babymad, der blev testet, indeholdt endda dobbelt så meget arsenik, som myndighederne tillader i drikkevand – for voksne!

En cerealbar indholdt 12 gange den tilladte mængde arsenik i drikkevand, som ligger på ti enheder arsenik til en milliard enheder vand. Andre madvarer med højt energiindhold indeholdt 8-17 gange så meget som tilladt.

Forskerne fra Darthmouth University testede 17 typer babymad, 29 cerealbarer og tre slags energidrik. På to af babymads-produkterne var brun rissirup anført som en hovedingrediens – den ene type babymad var baseret på soja, mens den anden var baseret på mælk – men begge typer babymad indeholdt 20 gange så meget arsenik som de andre typer babymad, der ikke indeholdt brun rissirup.

Rapporten kan læses i Environmental Health Perspectives, men der står ikke, hvilke mærker man bør undgå. Forskningsleder Brian Jackson sagde, at en vifte af produkter fra lokale butikker i Hanover blev testet.

Forskerne testede både for økologisk og ikke-økologiske typer arsenik.  Ikke-økologiske typer arsenik blev fundet i de fleste af de økologiske madvareprodukter, som var dyrket uden pesticider.

Ikke-økologisk arsenik er den type arsenik, der menes at være mest farlig.

Dr. Jackson var især interesseret at teste babymaden, fordi den ofte er det helt lille barns eneste fødekilde. Derved får babyer store mængder arsenik over en længere periode. I modsætning til cerealbarer og energidrikke, bliver babymaden indtaget kontinuerligt. Det er et enormt problem, når arsenikniveauet er tyve gange højere, end myndighederne tillader for voksne, hvis fysiske udvikling er afsluttet. ”Det er sandsynligvis ikke godt for et spædbarn at blive udsat for disse arsenikmængder. Vi kender ikke langtidsvirkningen af at blive udsat for det over en længere periode. ”

Økologisk mad betragtes normalt som sundere, men sådan forholder det sig ikke altid, og tilmed optager ris arsenik ad naturlig vej. Ifølge dr. Jackson optager risen arsenik fra jordlaget, fordi arsenikken har samme struktur som silica. Og risen optager silica for at kunne holde sig opret i den sumpede rismark. Forskellige typer ris optager arsenik i forskellig mængde. Desværre optager brune ris, som tit fremhæves som sundere end hvide ris, betydeligt mere arsenik.

Forskerne fra Darthmouth håber, at deres resultater ansporer myndighederne til at undersøge arsenikindholdet i mad.

”Der er en database over fund af arsenik i drikkevand. Men der er intet der om mad. Det er på tide, at vi ser nærmere på det og spørger os selv, om vi bør have retningslinjer for, hvor meget arsenik der må være i vores mad,” siger Jackson.